Archive for the ‘Diverse’ Category

Squat-guide:Den Gode Guide Til Squat

jan
11

Squat har igennem den senere tid indvundet cult-status! Ikke kun i diverse fitness centre, men også på sociale medier. Squat er en af de mest anerkendte øvelser, når du skal træne din underkrop og indgår mere eller mindre i alle træningsprogrammer som en god basisøvelse, da du træner store dele af kroppen ved hjælp af en øvelse. Når du træner squat træner du både dine for- og baglår, men også din core, altså dine kernemuskler omkring maven og ryggen aktiveres i denne øvelse. Squat er derfor ikke kun en god underkrops øvelse, men en god fundamental øvelse for hele kroppe. Så når du udfører din squat korrekt vil du også opnå gode resultater. Derfor er det vigtigt med en god bevægelig og teknik, da det ellers kan resultere i skader.

Inden du går i gang med din squat, er det vigtigt at din krop er varm i muskler og led. Derfor er det en god idé at starte med en nogle mobilitetsøvelser og udstrækningsøvelser og træne din smidighed, da det vil være med til at forbedre din squat teknik. Ved en god opvarmning minimerer du risikoen for at påtage dig skader, så denne del er mindst lige så vigtig som din squat udførelse.

Squat kan virkeligt tære på din krops evne til at restituere, så vi anbefaler du får nok protein i din kost. Du kan evt. bruge proteinpulver.

Først og fremmest er det vigtigt når du laver din squat at du kommer ned og rammer parallelt under din squat. Met dette menes der, at hoften som minimum skal være i en 90 graders vinkel – og aldrig over, for at du får det optimale ud af din squat øvelse. Ved at lave denne såkaldte multiledsøvelse hvor du bruger store dele af kroppen på én gang, har undersøgelser vist at det er en mere effektiv måde at træne sin core – her menes det især at have en effekt på mavemusklerne, da man under sin squat er tvunget til at spænde op i musklerne. Nogen fortrækker at bruge et bælte under deres squat for at stabilisere øvelsen, men anvender man ikke noget bælte i sin squat kan det være en krævende træning for mavemusklerne, fordi at du selv skal holde spændet.

5 ting du skal gøre, hvis du vil have en six pack

sep
23

Vi har skrevet meget her på Sixpackabs.dk om hvad du skal gøre, for at få en flot mave. Dette indlæg kommer til at handle om, hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil have den six pack, som så mange drømmer om.

1. Lad være med at spise for meget
Langt størstedelen har ikke en six pack, fordi de spiser for meget. Spiser man for meget, kommer man til at lagre fedt på maven. Fedtet på maven gør, at man ikke kan se mavemusklerne. Så selvom du har veludviklede mavemuskler nedenunder, så vil man aldrig se dem, fordi fedt %’en er for høj.

2. Lad være med at sove for lidt
Sover du for lidt, giver du ikke din krop de optimale forudsætninger for at præstere i træningcenteret. Det er i sig selv dårligt, men mangelende søvn kan også påvirke dine hormoner, så du får sværere ved at smide fedt og tage muskelmasse på.

3. Lad være med udelukkende at lave cardio
Nogle få drømmer en six pack, man laver kun cardio. Stop med det. Det er dumt. Der skal træning til.

4. Lad være med at tro, at tung vægttræning ikke giver flotte abs
Tung vægttræning kan være rigeligt med træning til mavemusklerne. Man behøver ikke absolut ligge og bruge 30-40min på at lave mavebøjninger til hver træning. Laver man nogle gode solide basisøvelser med tunge vægte, så vil man også kunne se resultater på maven.

5. Drop de dårlige undskyldninger
Sidst men ikke mindst bør du droppe de dårlige undskyldinger. Der er alt for mange, som ikke får trænet og spist som de skal, fordi de hele tiden udskyder det og fylder sig selv med dårlige undskyldninger. Det er ikke smart at gøre, hvis man ønsker resultater.

Tak fordi du læste med. Jeg håber at artiklen giver dig blod på tanden til din jagt på en six pack.

Svensker fremviser vild ten pack!

apr
3

1609571_10152009892436762_505636596_n

Dette billede af svenskeren Mohamed Ali Al-khafaji er gået viral på internettet. Det er blevet delt af rigtig mange Facebook sider om træning bl.a. Simply Shredded og Gymshark. Jeg ville lige dele billedet med jer i tilfælde af, at I ikke havde set det. For det er jo en vanvittig mave han render rundt med ham Mohamed. Det er ikke hver dag man ser en ten-pack. Jeg har stalket hans Facebook profil lidt, og kan afsløre at han på dette billede vejer 77 kg, og at han for nyligt har vundet en fitness konkurrence i Sverige. Jeg har ikke fundet ud af, om han har Instagram, eller om han har mange følgere på Instagram. Men hvis du ved det, så tøv endelig ikke med at skrive en kommentar.

 

Kan alle få 8-pack?

mar
17

Der er nogen der allerede fra start går efter at få en 8-pack og så er der dem, der har sig en 6-pack og efterfølger håber på at kunne udvide. I dette indlæg vil jeg komme lidt ind omkring den famøse 8-pack, som nogle går og fantaserer om. Jeg vil prøve at besvare spørgsmål så som; Hvad er en 8-pack? Kan alle få 8-pack? Hvordan får man 8-pack? og lignende.
Rock-Hard-Six-Pack-Abs-6-Tips-For-Success tumblr_m8ng5bfabK1rs32w4o1_1280

Hvad er en 8-pack?
Først og fremmest skal vi lige have defineret hvad en 8-pack er. En 8-pack er hvor mavemuskulaturen fremgår som en synlig pakke på 8, i stedet for de velkendte 6, man normalt ser. Har nogen så to mavemuskler mere end andre, tænker du måske? Nej, det har de ikke.  Først og fremmest er de centrale mavemuskler en samlet enhed, og ikke flere separate muskler. Hvilket også er grunden til du ikke kan træne øvre/nedre osv. De 2 ekstra som fremgår øverst på en 8-pack, er en del af  mavemuskulaturen hos alle, men er genetisk bestemt hvordan de er placeret og størrelsen på dem. Hvilket bringer os videre til næste punkt.

Kan alle få en 8-pack?
Nej det kan alle ikke. Eller på sin vis jo,  da vi alle har de her “2 øverste mavemuskler”. Grunden til at nogen får det man vil kalde en 8-pack er fordi de har været så heldige, at deres øverste mavemuskulatur, sidder på linje og passer i størrelsen med de andre synlige mavemuskler. Man tæller dem derfor normalt ikke med i dette #-pack regnestykke.

Hvordan får man 8-pack?
Hvis der stadig skulle sidde derude og undre sig hvordan de får en 8-pack, så lad mig opsummere. 8-packen er som sådan noget vi alle har, det er bare ikke hos alle det ligner en 8-pack. Man får en der ligner, ved at være genetisk bestemt til det, og derudover helt på samme måde som man får en 6-pack – med kost og træning. Ingen øvelser, kost eller andet vil kunne rykke rundt på det genestiske muskel blueprint du er født med.

Håber du fik en bedre forståelse for 8-packs og nød at læse med.

Køb aldrig programmer til mavetræning

feb
26

Jeg har efterhånden fået kendskab til en del personer, som har købt deciderede træningsprogrammer udelukkende til mavetræning. I dette indlæg vil jeg gerne forklare, hvorfor jeg mener, at man aldrig skal købe sådanne programmer.

Det handler om penge
Der findes rigtig mange hjemmesider, hvor du kan købe træningsprogrammer, nogle bedre end andre. Men fælles for dem alle, er at de er lavet for at tjene penge. Dem der laver hjemmesiderne ved godt, at mange af de besøgende ønsker en six pack. Så derfor laver de et produkt, som kan opfylde det behov. Problemet er bare, at man køber en lille del af det der burde være en større plan. En træningsplan for at få en flot krop, bør være baseret omkring et solidt træningsprogram med basisøvelser. Ikke et program med 5 maveøvelser, som en eller anden online coach har skruet sammen på 10 minutter og sælger for 30 dollars. Ja, du læste rigtigt. Coachen bruger ikke en skid tid på at lave de her programmer. Det kræver jo ingenting at udvælge en håndfuld maveøvelser. Det er en ren pengemaskine. Lad være med at betale for det.
microsoft-dollars

Det vigtigste element mangler
Udover at man så står med et mangelfuldt træningsprogram, så mangler man også stadig det vigtigste element for at opnå en six pack. Man har nemlig ingen kostplan, og er derfor overhovedet ikke sikker på, at man kommer ned i fedt %. Så selvom programmet skulle virke, og du får bygget muskelmasse på mavemusklerne, så kan du risikere, at du slet ikke kan se det. Fordi det er dækket af fedt.

Så tror du, at et smart “Six pack workout” program fra en online træner er en god idé, så må jeg desværre skuffe dig. Jeg er i hvert fald kraftigt imod køben af sådanne programmer. Hvis man endelig skal betale for programmer, kan man ligeså godt gøre det ordentligt, og hyre en kvalificeret personlig træner til at lave et program tilpasset dig.

Du får ikke six pack på 4 uger

jan
24

Der findes utallige af reklamer på internettet, som lover dig, at du kan få en six pack lynhurtigt. Du skal bare lige købe Extreme abdominal burner 3000, så er din lykke gjort. STOP. Jeg er træt af latterlige salgstricks og postulater som “Fitness industrien hader ham, lær hans hemmelighed at kende for kun 5 dollars”. Bare STOP.

Ingen magi
Tro mig, hvis der fandtes en magisk vej til fantastiske mavemuskler uden hårdt arbejde eller doping, så ville alle benytte sig af den. Den ville ikke være hemmeligholdt. Den ville blive solgt overalt. Så når du ser nogle, som siger at de har hemmeligheden, så tænkt dig om. Der er ikke en magisk hemmelighed.

Brug din sunde fornuft
Lyder noget for godt til at være sandt, er det ofte også sådan. Prøv at tænk dig om: Hvis deres produkt virkelig var så fantastisk, som de skriver, ville man så ikke have hørt om det? Det er jo ikke fordi virksomheder ikke ønsker medie opmærksomhed, tværtimod. Det ville jo bare gøre, at de kunne sælge mere. Så der må jo være en grund til, at de bliver nødt til at købe annonceplads på Facebook eller andre sider, for at lokke dig i fælden.

Vær kritisk overfor før/efter billeder
Lad være med at stole på før/efter billeder, som bliver fremlagt som beviser for effekt. De er med kæmpe stor sandsynlighed photoshoppede og manipulerede på andre måder. Sådan er det. Gode før/efter billeder sælger, og det ved virksomhederne da også godt. Det er derfor, de gør så meget ud af at snyde os. Så lad dig ikke snyde. Du kan ikke bruge før/efter billeder til noget i den sammenhæng. Som jeg skrev tidligere, så lad i stedet din sunde fornuft tage styringen.

Husk det kræver hårdt arbejde at få en six pack. Det kræver MEGET hårdt arbejde. Du får ikke en six pack på 4 uger med et magisk produkt. Du får det med hård træning og god kost.. Så lad være med at spilde dine penge.

Julemad og mavemuskler

dec
19

Vi står midt i alt juleriet, og vi spiser mere af det usunde. Dette gælder i hvert fald for langt de fleste af os. Men hvad kan du gøre, for ikke at blive alt for fed i løbet af julen? Du skulle jo nødig miste de abs, som du har arbejdet så hårdt for. Jeg kommer i dette indlæg med et par tips, til hvad du kan gøre.

Begræns dig
Det er nemt, det er enkelt, og alligevel har rigtig mange meget svært ved det. Det nemmeste du kan gøre, for ikke at blive tyk i december er helt simpelt at lade være med at grovæde julemad. Hvis du blot spiser til du er mæt, i stedet for at proppe mad i munden konstant, som vi danskere har for vane, så vil du slet ikke opleve samme slemme vægtøgning.

Tilføj cardio
Hvis du ved at dit kcal indtag vil blive væsentligt større, kan det være en rigtig god idé at begynde at tilføje lidt cardio. En kort Cross Fit WOD inden julefrokosten, kan i den grad være med til at begrænse skaderne.

Vælg light
Når du alligevel sidder og mæsker dig i julemad, og får alle dine madfantasier opfyldt, har du så virkelig brug for, at der er sukker i din cola? Eller har du virkelig brug for, at din øl er en almindelig øl? Hvis ikke, så kan det være et meget nemt sted, at spare nogle nemme kcal til julefrokosten uden at føle, at man giver afkald på noget.

Få trænet
Husk nu at få trænet selvom du har travlt med at se familien i julen. Et par korte pas af 45-60min varighed kan virkelig gøre en forskel. Hvorfor ikke udnytte kcal overskuddet til at gennemføre nogle energifyldte træninger?

Det var mine råd til at undgå at blive fed i december. Har du selv nogle? Så skriv en kommentar.

3 tips til bedre mavemuskler

dec
10

Vi leder vel alle altid efter nye metoder, i jagten på den six-pack vi ønsker. Så i dette indlæg vil jeg komme med 3 tips til bedre mavemuskler. De burde kunne hjælpe en smule, selvom jeg har været lidt inde på nogle af dem før. Selvom det nok ikke er her i december, at mavemusklerne kommer mest til syne.

1. Hold styr på, hvad du spiser
Holder du styr på, hvad du spiser, så undgår du at blive tyk. De kan desuden også meget nemmere bygge muskelmasse og efterfølgende smide fedt, hvis du har styr på hvad du indtager. Er du tyk, kan ingen se dine mavemuskler, lige meget hvor meget muskelmass du har. Det er overraskende nemt, at holde styr på kosten. Man skal blot tælle kulhydrater, protein og fedt med en app, også skal man sørge for at ramme nogle bestemte tal hver dag. Du kan læse mere, om hvordan tallene skal være, her.

2. Lav en masse basisøvelser
Basisøvelser som squat, dødløft og military press tvinger dig til at spænde op i coren. Noget som helt sikker kan give nogle flotte abs. Det betyder ikke, at det er nok i sig selv, men for mange dækker det helt fint deres behov. I den forbindelse er det også værd at nævne, at man ikke skal bruge et træningsbælte hele tiden, hvis man ønsker gode mavemuskler af basisøvelser.

3. Lav hårde maveøvelser
Alt for mange laver 40+ reps mavebøjninger, og tror at det er god mavetræning. Det er det ikke. Det er meget bedre, at lave nogle hårdere øvelser også holde sig under 20 gentagelser. Det har et meget bedre potentiale for muskelopbygning. Prøv at lave hanging leg raises, dragon flags, ab wheel eller andre mere udfordrende øvelser. Du vil se en forskel efter kort tid.

Det var mine 3 tips til bedre mavemuskler. Jeg håber, at du kunne bruge et af dem. Tak fordi du læste med.

 

Spar penge på træningen

nov
22

Folk som træner, ved at det kan være en dyr hobby. Derfor vil jeg i dette indlæg give dig 3 links til hjemmesider, som kan hjælpe dig med at spare penge penge på træningen. Både på udstyr, mad og meget mere af det, som er vigtigt for fitnessudøvere. Så vil du gerne spare lidt penge i jagten på din six pack, så læs med her.

Traincheap.dk
Traincheap.dk er en blog, som handler om at finde de billigste priser på en række produkter, som man bruger, når man træner. Bl.a. træningsudstyr og kosttilskud. Bloggens indlæg omhandler som regel et produkt af gangen, som der undersøges priser på. Der undersøges priser både i Danmark og i udlandet. Udvalget af prischeck er endnu ikke så stort, men der udgives jævnligt nye blogindlæg. Helt klart et besøg værd.

Fitness-pris.dk
På Fitness-pris.dk kan man sammenligne priser på en masse produkter indenfor fitness. Man kan bl.a. finde gode priser på kosttilskud og træningsudstyr. Indtil videre er der ikke så mange webshops tilmeldt, men hjemmesiden er også forholdvist ny. Vi tror at siden vil vokse sig rigtig stor, og blive meget nyttig at bruge i fremtiden. Derfor anbefaler vi at give den et besøg. Det er kun danske webshops, som der sammenlignes priser på.

Tilbudsguiden på Bodybuilding.dk
Hver uge bliver der udgivet en tilbudsguide på Bodybuilding.dk, som finder de bedste tilbud på fitness fødevarer i de danske tilbudsaviser. Denne guide er guld værd, hvis man ønsker at spare penge på madbudgettet. Man kan evt. kombinere denne tilbudsguide med en app som E-tilbudsavis, også er man godt dækket ind.

Det var 3 af mine favoritter. Kom så ud og spar penge på træningen! Kender du nogle gode sider, som kan hjælpe en med at spare penge på træning? Så skriv en kommentar. Så kan det være, at vi inkludere siden i et andet indlæg.

Tak fordi du læste med. Bare rolig, næste indlæg kommer til at handle om mavetræning.

Giver et bælte smal talje?

nov
12

Et gammelt bodybuilding tip lyder at man kan bruge et vægtløftningsbælte, hvis man ønsker en smallere talje. Men kan det passe at et bælte til squat giver en smal talje? Det vil jeg komme med mit bud på i dette indlæg.

Der er noget om snakken
Der er bestemt noget om snakken, når man siger at et vægtløftningsbælte kan medvirke til en smallere talje. Ikke i den forstand at man kan få en smallere talje ved at bruge bælte. Men i den forstand at man opnår mindre muskelvækst i maveregionen ved at bruge bæltet. Når man bruger et bælte støtter man nemlig coren, og går man altid det, vil coren ikke blive udsat for så meget belastning, som den ellers ville. Derfor mindsker man potentialet for muskelvækst i dette område. Det er altså ikke fedt der bliver mindre af, men derimod muskler.

Er det så godt?
Skal man så bare bruge bælte hele tiden, hvis man ønsker en smal talje? Det mener jeg ikke. For fordelene i forhold til mavetræning, ved at begrænse brugen af bælte, er bestemt gode. For den muskelvækst man opnår ved ikke at bruge bælte til store løft, er jo også med til at få maven til at se nice ud. Som vi før har været inde på, kan fx front squats ende med at være rigtig god mavetræning, når det udføres uden bælte.  For clean atleter (atleter som ikke bruger doing), vil jeg mene at man ikke skal spekulere i, om man får en bred talje af ikke at bruge bælte. Man skal bruge bælte for at løfte tungere, ikke for at få en smallere talje. Det er oftest kun dopede atleter, som har seriøse problemer med alt for brede taljer.

Det var min mening om dette gamle bodybuilding råd. Mener du noget andet? Så tøv ikke med at skrive en kommentar. Tak fordi du læste med.