Posts Tagged ‘liste’

Liste over maveøvelser

feb
6

Hvis man er ny i gamet, og ikke ved så frygtelig meget om mavetræning, er sixpackabs siden for dig. Derfor har jeg nu også valgt at lave en liste over maveøvelser, hvis du ikke kender til så mange andre end de normale chrunches.  Listen vil give dig navnet på øvelsen og hvordan den udføres. Jeg vil prøve at finde nogle øvelser alle måske ikke kender, så standard maveøvelser vil blive sprunget over. Øvelserne vil også være øvelser hvor du træner dine abs isoleret og øvelser som front squats etc. vil derfor ikke blive nævnt.

968full-sergi-constance

Listen

Atomic Sit-ups

Lig dig helt udstrækt på gulvet og hæv efterfølgende benene 10 cm over jorden og hold dem her. Sæt dig op og træk benene til dig samtidig, fødderne skal plantes i jorden. Stræk dig herefter ud til start position, armene strakt over hovedet og benene 10 cm over jorden.

Butterfly Sit-ups

Læg dig fladt på jorden. Før fodsålerne sammen og pres knæene ned imod jorden. Armene holdes strakt ned langs kroppen, på indersiden af hofterne. Øvelsen udføres ved at sætte dig op imens du kører armene langs kroppen og holder fodsåler samlet og knæ imod jorden.

V-ups

Lig dig fladt på jorden med strakte ben og armene strakt over hovedet. Du fører nu arme og ben samlet op imod hinanden og mødes på midten. Fokus på at holde ben så strakte som muligt, og prøv at løfte ben og overkrop lige meget.

Opposite V-ups

Du ligger dig som i en standard V-up. Du fører nu istedet kun den ene arm op og mødes med det modsatte ben. Dvs. højre arm og venstre ben og ligeledes omvendt i de efterfølgende gentagelser. Samme fokus punkter som normale v-ups.

Front Lever Raises

En meget svær og krævene øvelse, til de meget øvede. Hæng dig fra en bar i strakte arme. Hele kroppen spændes nu og køres som samlet enhed op til en vandret position. Kør derefter med strakt krop ned igen, og gentag så mange gange du kan. Til denne øvelse kan det være en fordel at benytte udstyr som metal hook straps, så du har et fast greb og ikke risikere ikke at kunne holde fast.

Du kan finde flere øvelser i vores andre artikler, dette var blot en lille liste over mindre kendte øvelser som vi endnu ikke har nævnt.
Tak fordi du læste med og held og lykke med din six pack.