Posts Tagged ‘six pack’

Kosttilskud til six pack

maj
26

Hvilke kosttilskud kan hjælpe dig med at få en six pack hurtigere? Det er måske et af de spørgsmål, jeg får stillet oftest. Mange leder nemlig efter den hurtige løsning, som kan hjælpe dem i mål i forhold til deres trænings-ambitioner. Sandheden er, at der ikke er nogle nemme løsninger. Men der er dog nogle kosttilskud, som kan gøre en mindre forskel i den positive retning. Dem vil jeg skrive om her.

Kreatin
Mange vil nok ikke anbefale kreatin for at få abs, da kreatin binder væske i kroppen. Det meste af den væske er dog inde i musklerne, så det får dig ikke til at se tykkere ud. Kreatin gør dig i stand til at træne en smule hårdere, og kan derfor også hjælpe dig med at forbrænde mere fedt. Det er en kæmpe fordel, hvis du ønsker en six pack.

Beta alanine
Beta alanine gør dig, ligesom kreatin, i stand til at håndtere en større volume i træningen, og hjælper dig med at restituere hurtigere. Sammen med kreatin udgør det en rigtig god kombination, som kan få dig til at træne hårdere.

Koffein
Koffein øger fedtforbrændingen, men det er ikke derfor, det er godt. For den fedtforbrændende effekt er ikke noget, som er værd at skrive hjem om. Til gengæld kan koffein øge din præstationsevne i træningscenteret, og dét er noget, som kan gøre en væsentlig forskel over tid. At give træningen 100 % hver gang i stedet for 90 %, gør en kæmpe forskel over en længere tidsperiode.

BCAA
BCAA hjælper dig ikke decideret med at få sin six pack. Men det hjælper dig med at holde på massen imens du cutter ned, og det er altså ret vigtigt, hvis du gerne vil se godt ud, når fedtet er skrællet af. Den smule muskelmasse du har opbygget i maveregionen, skulle jo helst ikke forsvinde i din jagt på at få dem frem.

Du får ikke six pack på 4 uger

jan
24

Der findes utallige af reklamer på internettet, som lover dig, at du kan få en six pack lynhurtigt. Du skal bare lige købe Extreme abdominal burner 3000, så er din lykke gjort. STOP. Jeg er træt af latterlige salgstricks og postulater som “Fitness industrien hader ham, lær hans hemmelighed at kende for kun 5 dollars”. Bare STOP.

Ingen magi
Tro mig, hvis der fandtes en magisk vej til fantastiske mavemuskler uden hårdt arbejde eller doping, så ville alle benytte sig af den. Den ville ikke være hemmeligholdt. Den ville blive solgt overalt. Så når du ser nogle, som siger at de har hemmeligheden, så tænkt dig om. Der er ikke en magisk hemmelighed.

Brug din sunde fornuft
Lyder noget for godt til at være sandt, er det ofte også sådan. Prøv at tænk dig om: Hvis deres produkt virkelig var så fantastisk, som de skriver, ville man så ikke have hørt om det? Det er jo ikke fordi virksomheder ikke ønsker medie opmærksomhed, tværtimod. Det ville jo bare gøre, at de kunne sælge mere. Så der må jo være en grund til, at de bliver nødt til at købe annonceplads på Facebook eller andre sider, for at lokke dig i fælden.

Vær kritisk overfor før/efter billeder
Lad være med at stole på før/efter billeder, som bliver fremlagt som beviser for effekt. De er med kæmpe stor sandsynlighed photoshoppede og manipulerede på andre måder. Sådan er det. Gode før/efter billeder sælger, og det ved virksomhederne da også godt. Det er derfor, de gør så meget ud af at snyde os. Så lad dig ikke snyde. Du kan ikke bruge før/efter billeder til noget i den sammenhæng. Som jeg skrev tidligere, så lad i stedet din sunde fornuft tage styringen.

Husk det kræver hårdt arbejde at få en six pack. Det kræver MEGET hårdt arbejde. Du får ikke en six pack på 4 uger med et magisk produkt. Du får det med hård træning og god kost.. Så lad være med at spilde dine penge.

Alternative six pack’s

okt
21

Her hos Sixpackabs tager vi træning seriøst, men det betyder ikke at vi ikke kan have det lidt sjovt en gang imellem. Derfor har jeg i dette indlæg valgt at vise jer nogen med nogle alternative six pack’s, der ikke helt tager ab træning så seriøst. Jeg vil komme med en masse billeder af både sjove og alternative måder at anskaffe sig en six pack på.

Tegnede Abs

a98160_sixpacks_13

Som i kan se på billedet har denne mand ikke valgt at lægge meget tid i mavetræning, eller træning generelt. Han har derimod valgt at tegne en fin six pack i stedet. Ganske realistisk ser det ud må man sige… haha.

Photoshop

Som I kan se her, er der nogle der putter mere tid ind i at bruge photoshop, hvor de i stedet kunne have trænet. Men når man kigger på resultatet af deres evner, virker det heller ikke som om at de har smidt for meget tid i det. Forstår ikke folk der prøver at fremstå som noget de ikke er, men meget sjovt er det da at kigge på.

Barberede abs

Jeg faldt over dette billede på Poweraddict.dk’s Facebook side, og jeg må ærligt sige jeg lol’ed. Her er der i det mindste smidt lidt originalitet og kreativitet i det. Man kan også godt fornemme ironien. I hvert fald et sjovt bud på en six pack.

Six pack what?

Her nogle der ikke lige har forstået hvad det er man gerne vil have en six pack af. Her er nogle… kreative bud på en six pack. Kræver ikke andet end nogen dagligvare at få sig en six pack åbenbart.

Tak fordi du læste med i dette lidt sjovere indlæg. Selvom jagten på en six pack kan være hård, skal man huske at have det sjovt samtidigt. Hvis ikke man har det, kommer det at afspejle sig på sine resultater.

Piger med flotte six packs

okt
18

Når det kommer til piger og six packs er det en hårfin grænse der skiller det pæne fra det ulækre. I dette indlæg vil jeg derfor lave en lille liste over 3 piger med flotte six packs. Piger med flotte trænede maver er bare lækrest, men mange synes at en direkte six pack bliver for voldsom. Jeg vil derfor prøve at vise nogle damer med en six pack (eller synlige abs), hvor det ikke ser for voldsomt ud. For vi kan alle blive enige om at kvindelige bodybuildere er noget af det klammeste, så det er slet ikke i den afgrund vi skal ud. Listen vil nærmere indeholde physique, diva og bikini fitness atleter.

Mette Lyngholm
tumblr_mqqv1pE10P1rj6k3yo1_500
Nok den fremtidige helt store internationale danske fitness stjerne. Mette har nogle flotte synlige abs og vi kan se at hendes obliques også er rigtig flot trænet. Mettes abs er synlige, men jeg synes ikke de bliver for voldsomme. Jeg synes de passer godt til resten af hendes figur, og jeg er sikker på hendes abs også var en medvirkende faktor i at vinde DM i bikini fitness.

Andrea Brazier
andreia_brazier-f79dc04f-sz537x386-animate
34 år gammel, og helt klart indehaver af en af de flotteste six packs set på en kvinde. Andrea formår virkelig at have tydeligt definerede abs uden at virke for muskuløs. Dette var helt klart også noget det der gjorde at hun kunne hive titlen som physique world champion hjem.

Bella Falconi
bella
Fitness Diva Bella Flaconi er og i besiddelse af en utrolig fin six pack. Bella har en helt utrolig symmetri i hendes abs, hvilket bare gør dem endnu flottere. Jeg vil nærmest gå så langt og sige at hendes abs passer til hende, de gør hende i hvert fald ikke mindre hot!

Tak fordi du læste med, og håber du som kvinde fandt lidt inspiration, eller som mand nød hvad du så. Hvis du vil se flere flotte og inspirerende kvinde fysikke, eller læse mere om nogen af dem på listen – så læs her.

3 gode øvelser til obliques

okt
9

En ting mange af os ofte glemmer i vores jagt på en flot six pack, er vores omkringliggende skrå mavemuskler (obliques). Flotte trænede obliques er med til at gøre din mave visuelt meget flottere. De fleste kender nok de skrå mavebøjninger, og jeg vil derfor i denne artikel give nogle eksempler på 3 gode øvelser til obliques, som du måske ikke kendte. Jeg vil liste 3 forskellige øvelser, med forskellig sværhedsgrad, så der noget for både den øvede, men også begynderen. Øvelserne vil fremgå i rækkefølge af sværhedsgrad, med den sværeste først og så fremdeles.

Avanceret: Hanging Windshield Wipers

windshield-wiper

Dette er nok den sværeste og en af de hårdeste øvelser til dine obliques. Du træner dog ikke kun dine obliques, men hele din core i denne øvelse. Øvelsen er yderst hård for din mave, og kan primært udføres af i forvejen trænede folk. Øvelsen udføres på denne måde: Find en bar eller andet du kan hænge dig fra i strakte arme. Benene føres nu helt udstrakte fra den ene side af kroppen til den anden, i en regnbue (el. vinduesvisker; deraf navnet) lignende bevægelse. Når benene når modsatte side spænder man i maven får at undgå svingninger i kroppen. Man foretager derefter bevægelsen igen, i modsatte retning vel og mærket, og fortsætter indtil man har foretaget ønsket antal reps. Husk at udføre lige mange i hver retning. For yderligere guide, google eller youtube øvelsen.

Middel: Russian Twist

20130127232848-weighted-russian-twist

Russian Twist er en øvelse der kan variere meget i sværhedsgrad. Da øvelsen kræver tilføjet vægt, kan man derfor gøre øvelse meget let eller utrolig hård. Øvelsen giver et rigtig godt ”burn” i maven, og er et rigtigt godt alternativ til Windshield Wipers. Øvelsen udføres på denne måde: Du skal først og fremmest vælge en passende ekstra vægt iform af en kettle bell, dumbbell, vægtskive el. lign. Sæt dig ned på gulvet med strakte ben og placer vægten på din ene side. Læn dig nu lidt til bage og hæv benene en smule over jorden, så du finder et balancepunkt, hvor det kun er din røv der har kontakt med jorden. Når du har fundet dette griber du fat i vægten med begge hænder og fører den til jorden skiftevis på begge sider af kroppen hen over skridt regionen. Husk igen at udføre lige mange i hver retning. Se igen evt. youtube og google for mere information.

Let: Dumbbell Side Bends

dumbbell_side_bend

Dumbbell side bends er den letteste øvelser jeg har til jer, og en alle burde kunne være med på. Øvelsen er forholdsvis simpel og udføres på denne måde: Tag en dumbbell (håndvægt) af ønsket vægt. Stil dig oprejst med vægten i den ene hånd. Før nu vægten så langt ned mod jorden som du kan, langs siden af kroppen/benet. Du skal have et sidelæns bøj i kroppen undervejs, og udføres enten i form af en side af gangen, eller skiftevis hver side. Sidst nævnte kræver dog to vægte på en gang. Kettle bells kan også benyttes.

Held og lykke med jeres jagt på flotte obliques og tak fordi I læste med.

Ps. Hvis du mangler billige kosttilskud eller billigt træningsudstyr, så se denne blog.